søndag den 13. november 2011

Når rigtigt er forkert og forkert er okay

Nogen gange gør man noget slemt, som faktisk viser sig at være helt okay, og andre gange gør man noget rigtig godt, som så viser sig at være rigtig slemt.

Hjemme hos os er vi rigtig glade for Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q. De første tre købte vi i hardback, så det skulle den sidste også være. Derfor har vi ventet et helt år på at købe den.

I sidste uge kom gemalen så glædestrålende hjem med en pose fra den lokale bogpusher og fik mig til at love at holde nallerne fra hans bog, indtil han selv havde læst den. Jeg var ikke i tvivl om hvilken bog det drejede sig om og gik kun ind på aftalen fordi der var noget kild involveret. Det kan få mig til at love, hvad som helst.

Der skete så det, at gemalen sad inde på kontoret og bogen lå på sofabordet. Jeg kom sådan lidt tilfældigt forbi med en kop te og skulle liiiiiiiiiiige læse bagsiden. Og første side. Der blev til første kapitel. Og pludselig sad jeg der med næsen begravet i bogen, mens teen nærmede sig stuetemperatur.

Der er kun en måde at sige det på. Gemalen blev ikke glad. Han gad ikke engang at kilde mig som straf. Skuffelsen lyste ud af ham, men han lod mig da beholde bogen. Og den er altså god! Det eneste minus er  at hver eneste linje, jeg har læst, har været forbundet med en lille skygge af dårlig samvittighed.

Men det har der slet ikke været grund til. Her har jeg troet, at jeg havde tyvstjålet HANS bog, og så viser det sig, at han har købt den for VORES penge. Helt ærlig altså! Så er det jo slet ikke slemt, at jeg kom til at læse i den. Det er faktisk helt okay. (Her er han måske af en lidt anden mening, men der vurderer jeg altså lige, at min mening er vigtigst og mest korrekt.)

Hvad der til gengæld viste sig at være slet ikke på nogen som helst måde overhovedet okay, var da vi ville forkæle vores lille starut med et skumbad. Hold da helt kæft hvor hun skreg. Og skreg. Og skreg.  Det endte med et skumfrit bad i håndvasken og en smilende baby. Se det var en misforståelse, jeg ikke havde set komme.

3 kommentarer:

  1. Han er da for sart. ;-)
    Og det hedder altså først til mølle - det har jeg lært.

    Skumbad ER opreklameret - jeg har sagt det før

    SvarSlet
  2. Jeg må heller ikke læse Mandens Euroman før ham, men han er bare en uendelig langsom læser, så det er altså meget svært bare at lade det ligge i stakken af blade.

    Skumbad har eller aldrig været noget hit her. I det hele taget er bade noget man skal være lidt varsom med at peppe op, har vi lært. F.eks. tænkte jeg at bruseren ville være sjov for Trolden at lege med, men næh, hun blev bare skræmt fra vid og sans.

    SvarSlet
  3. Først til mølle, den er jeg med på. Og det gælder også Euroman. (hvorfor findes der ikke et lignende magasin til kvinder?)

    Jeg giver mig: Skumbad er noget farligt stads, og jeg gør det aldrig mere.

    SvarSlet