onsdag den 21. marts 2012

Starutter kan ikke lide sne

Starutten havde en herlig skiferie. Og det på trods af en dag med høj feber, en hel uge med fuldstændig stoppet næse og en meget overraskende foragt for sne.

Heldigvis kan starutten godt lide at køre i pulk. Og sove i pulk. Er I klar over, hvor meget en et-årig starut på skiferie sover? Jeg fortæller gerne: Starutter sover ca. 10-11 timer om natten og 2 timer i pulken under formiddagsskituren. Når man så har spist frokost, og tror at man skal ud i sneen med kælk, skovl og spand, ja, så tager hun da lige 2-3 timer til. Og så skal man spise igen, og dagen er slut. (og så slap den lille udsekulerede krudtugle for at komme ud i sneen og lege med sin mor.)

Starutten kan også godt lide at hilse på hotelgæster. Hele tiden. Jeg var lidt bekymret for, om de ville blive sindssygt trætte af hende, men jeg tror faktisk, at de syntes hun var sød. Tre nordmænd fortalte endda, at de kaldte hende 'Frøken Hej', og det må helt sikkert være positivt.

Nogen gange skreg hun lidt ved måltiderne (sådan ca. hver aften fordi hun var træt og hver frokost fordi hun ikke måtte gå rundt og sige hej), men alle de andre gæster tog det pænt. De første dage hjalp det nok, at hun var eneste barn på hotellet. Sidst på ugen skyldtes det helt sikkert de to forfærdelige søstre med tøffelmænd og i alt fire højtråbende børn, som kun blev overdøvet af mødrenes arrogance. En aften blev starutten faktisk så paf over deres opførsel, at hun sad helt stille og spiste sin mad. Med bestik. (Det stoppede så midt i hovedretten, da jeg rykkede hendes stol ind og klemte det overtrætte barns finger.) 

Hun skreg dog allermest, når vi satte hende i sneen. Både gemalen og jeg er vilde med snevejr, og da starutten blev født den nat i 2010, hvor vinterens første sne for alvor faldt, var jeg overbevist om, at hun var disponeret til at kunne lide sne. Big mistake!

Først en time før vi skulle hjem, kom vi ud at lege i sneen med skovl og spand. Med tvang altså. Efter lidt tid besluttede starutten sig heldigvis for at indstille klynkeriet og hygge sig med os andre. Det var SÅ skønt at se hende traske afsted i det hvide landskab!

Små starutfødder, der efter en uges overtalelse betrådte den farlige sne.

Og så var det tid til at tage hjem.

Hendes kærlighed til Oslobåden er vist omvendt proportional med hendes før så foragtelige forhold til sne, så hvis nogen trænger til lidt motion, må I gerne låne hende med på et minicruise og en guidet tour på Oslobåden i 85 cm's højde.

3 kommentarer:

  1. Øglen HADEDE også sne sidste år. Vi tog i ødegård i Sverige og havde forinden halset rundt efter en kælk, hvilke viste sig at være noget nær en umulig opgave, fordi alle ville have kælke. Men i Lyngby havde de én tilbage, så af sted efter den. Og tror du så ikke, at Øglen pure nægtede at sidde i den? Hun skreg og hvinede, nægtede at lege i den svenske sne og ville bæres konstant. Fedt nok.

    Så det var grunden til, at vi 'kun' tog på miniskiferie i år, for tænk, hvis hendes had til sne stadig var der?! Det var det så ikke, så bare rolig; starutten skal nok lære at holde af sne. :)

    SvarSlet
  2. Oslobåden er et hit - det har det også altid været for mine børn. Det stakkels bolderum er blevet væltet et par gange eller 100 ;-)
    Og begge mine drenge har også sovet fra det meste i pulken. Indtil den lille blev stor nok til at sidde bagi og komme med tilråb til den hårdt knoklende mor!

    SvarSlet
  3. Yay! Håb forude. Det kan jeg lide.

    Når starutten begynder at blive fræk, må det være tid for, at hun selv får et par planker under fødderne - uanset om stadig foragter sne.

    SvarSlet