Hvem skal hjælpe med at sy min kjole ind?
Hvad skal der bliver af min far?
Det er eddermame en dårlig joke.
Så var der alligevel en mening med min morfars død sidste år, godt han ikke skal opleve dette.
Jeg må hellere ringe og fortælle det til min mor.
Åh nej, det kan jeg jo ikke. Hvem skal jeg så tale med, når der sker noget vigtigt?
Hvem skal læse mine skriverier igennem? Hvem skal vurdere om jeg er for syg til at tage på arbejde? Hvem skal jeg fortælle, når gemalen er dum, og hvem skal fortælle mig, at han faktisk er ret sød?
Åh pis, jeg skal til at være selvstændig.
Hvad skal der ske med min far?
Jeg må hellere ringe til min mor og høre, hvordan jeg skal håndtere det her.
Nå nej.
Hvad hvis jeg en dag får en dreng? Så mangler jeg en uldtrøje i str. 3-6 måneder, der ikke er pigefarvet. Jeg må lære at strikke. Det bliver jeg nødt til. Jeg må låne en bog om det og så gå i gang.
Det bliver så dejligt, når hun kommer tilbage.
Hun kan da ikke sådan være rigtig væk. Sådan for altid.
Jeg har brug for at tale med en voksen.
Hvis bare starutten ville holde kæft og lade mig være i fred.
Jeg skal også snart have lagt de der bukser op. Det havde nu været rart, hvis hun kunne vurdere længden.
Giftes? Jeg skal fandme aldrig giftes, og den der 30 års fødselsdag, jeg har glædet mig til i mange år, den gider jeg sgu heller ikke rigtig. Det bliver aldrig det samme igen.
Staruttens fødselsdag kan aldrig fejres på min mors fødselsdag, selvom de ligger tæt. Aldrig.
Åhh hvor jeg kommer til at savne hende.
Og min stakkels far. Mon han klarer det her?
Måske møder han end en ny. Det må han gerne. Men først om et år. Når der er gået to år, vil jeg presse lidt på og spørge til det.
Han er ikke skabt til at være alene. Jeg håber sådan, at han møder en ny. Så er det sgu lige meget om jeg kan lide hende. Han er kun 55 år.
Min mor, min mor. Jeg forstår det slet ikke. Jeg kommer til at savne hende så meget.
Jeg bliver nødt til at ringe til hende. Jeg har så meget at fortælle.
Åh hvor er det forfærdeligt. Trist, meningsløst :-/
SvarSletDøde din mor pludseligt?
Sender endnu flere tanker og sidder i øvrigt også og vander tastaturet lidt. Det må være så ubeskriveligt hårdt, det I går igennem, men tak fordi du deler. Du gør det smukt.
SvarSletDet var dog forfærdeligt. Man sidder her og ville gerne kunne trøste bare lidt. Det er bare så forbandet svært at komme med noget fornuftigt.
SvarSletDet lyder som om det var meget uventet.
Det er en god måde at få det ud på her - de tanker man ikke kan dele med hende man gerne ville dele det med.
Lytter.
Jeg ville gerne skrive noget klogt og opmuntrende, men jeg kender ikke ordene til det, så jeg sender dig bare nogle tanker og et virtuelt kram!
SvarSletHold da op hvor jeg føler med dig!
SvarSletJeg sender alle de bedste tanker til dig og din familie!!
Bedste hilsner fra Rikke
Jeg har svært ved at tale om det, så det er rart at kunne komme ud med det her. Jeres kommentarer varmer meget. Det var meget uventet og meget voldsomt, og vi kender ikke årsagen.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet tager tid.
SvarSletLang tid.
Før det holder op med, at være et chok at hun ikke er der.
Tid med en masse "første gang uden".
Hvor hun dør lige livagtigt hver gang.
Jeg kommer aldrig til at syndes, at det er OK at mine unger skal undvære deres morfar.
Eller at jeg skal.
Men man vender sig til det.
Den der uhyggeligt tomme stol holder op med at være i centrum til alle familiefester.
Livet er ikke det samme men det er godt alligevel.
Og vi husker!
jeg har helt ondt i maven efter at have læst dit indlæg. Det gør mig ondt.. jeg føler med dig og sender dig en masse tanker
SvarSlet-Katja
Er meget ked af at høre, at du har mistet din mor :o(
SvarSletOg nej - selvom livet går videre blir det aldrig helt det samme. Men man vænner sig til det, selvom jeg stadig - her 7 år efter min mor døde - kan tænke "ej det skal jeg lige ringe og fortælle hende".
Varme tanker til dig og familie.
Jeg kom tilfældigt forbi. Og blev fanget af dine sørgelige, men smukke ord. Det lyder ganske meningsløst og uforståeligt. Afmagt og savn er meget forståeligt.
SvarSletHåber det bedste for dig og dine.
Mvh Laila