Starutten kan gå! Hendes mor synes, at det er sejt, hendes far synes, at det er sejt, og alle bedsteforældrene er dybt imponerede. Der er bare et lille men:
Starutten selv har absolut ingen anelse om sit nye talent.
Skal hun hen til sin mor, kravler hun. Skal hun hen til forstærkeren og trykke på knapper, kravler hun. Skal hun ud at se, hvad der foregår i køkkenet, kravler hun også. Hvis hun derimod har næsen begravet i "Kaj læser bog" (Totalt yndlingsbog som hun efterhånden har læst så mange gange, at hun udfordrer sig selv med at vende den på hovedet.), så bevæger hun sig lige så stille afsted på sine to trinde ben, indtil hun mister interessen for bogen. Og bump, så er den gåtur forbi.
Min datter er mærkelig. Sød, men mærkelig.
onsdag den 11. januar 2012
søndag den 8. januar 2012
Hvor er intellekt
Ovenstående titel er resultatet af en af de søgninger, der leder frem til min blog, og til det kan jeg kun sige:
I aften vil jeg dog spare jer for eksempler på mit helt eksemplariske vid og intellekt, da jeg har en meget seriøs aftale med mine løbesko.
På snarligt gensyn fra
Mille med de ømme stænger og den store begavelse
HER! Jeg er lige her!
I aften vil jeg dog spare jer for eksempler på mit helt eksemplariske vid og intellekt, da jeg har en meget seriøs aftale med mine løbesko.
På snarligt gensyn fra
Mille med de ømme stænger og den store begavelse
mandag den 2. januar 2012
Jeg har en plan
Jamen det var jo det der med forsætter, jeg kom fra, og her er de så:
1) Mindst en guffri dag om ugen. (Man skal jo ikke stile for højt)
2) Gå i seng i fornuftig tid (gælder naturligvis først fra i morgen)
3) Læse flere bøger - gerne en om måneden
4) Invitere venner på besøg mindst en gang om måneden
5) Købe et hus - eller i hvert fald begynde at se efter et
6) Udnytte fitnessabonnementet og mine løbesko en gang om ugen eller to
7) Komme ned på min barselsvægt (der er vist lige røget et par kontorkilo på hmm)
8) Planlægge og holde en helt fantastisk rund fødselsdag
9) Overbevise gemalen om, at vi skal have MANGE børn
10) Finde nye spændende blogs (tips modtages gerne)
11) Finde mere tid (tips modtages gerne)
Det burde jo være til at klare bare et par stykker, men øh nu må vi se, ik? Man skal jo heller ikke overanstrenge sig. Det er trods alt sjovest at finde på forsætterne. Og derfor nøjes jeg da heller ikke med kun at lave nogen for mig selv:
2) Gå i seng i fornuftig tid (gælder naturligvis først fra i morgen)
3) Læse flere bøger - gerne en om måneden
4) Invitere venner på besøg mindst en gang om måneden
5) Købe et hus - eller i hvert fald begynde at se efter et
6) Udnytte fitnessabonnementet og mine løbesko en gang om ugen eller to
7) Komme ned på min barselsvægt (der er vist lige røget et par kontorkilo på hmm)
8) Planlægge og holde en helt fantastisk rund fødselsdag
9) Overbevise gemalen om, at vi skal have MANGE børn
10) Finde nye spændende blogs (tips modtages gerne)
11) Finde mere tid (tips modtages gerne)
Det burde jo være til at klare bare et par stykker, men øh nu må vi se, ik? Man skal jo heller ikke overanstrenge sig. Det er trods alt sjovest at finde på forsætterne. Og derfor nøjes jeg da heller ikke med kun at lave nogen for mig selv:
1) Begrænse antallet af sygedage til højst én om ugen.
2) Holde op med at spise mad fra skraldespanden
3) Holde op med at spise ikke-mad som f.eks. juletræspynt i glas
4) Begynde at gå - bare et skridt af gangen
5) Fortsætte med at være nuttet
6) Lære at sige mor
I modsætning til undertegnede forventer jeg naturligvis, at hun arbejder hårdt for at leve op til sine forsætter. Det ville i hvert fald være skønt!
I modsætning til undertegnede forventer jeg naturligvis, at hun arbejder hårdt for at leve op til sine forsætter. Det ville i hvert fald være skønt!
søndag den 1. januar 2012
Lidt for tidligt nytårsmorgen
Så er et nyt år skudt i gang, og jeg er SÅ klar til at tage hul på det. Jeg har altid bedst kunne lide de lige årstal og efter et temmeligt råddent år, lyder tallet 2012 virkelig smukt.
Gemalen og jeg var i byen i går, mens starutten hyggede derhjemme sammen med sin morfar. Det var en skøn, skøn aften, der sluttede lidt tidligere, end jeg havde ventet. Vi var nemlig trætte, så vi tog turen hjem allerede kl. 1.15. (Og det er altså det abslut allertidligste man må forlade et selskab nytårsaften.)
Det var lidt nemmere at gå i byen sammen, dengang man ikke skulle tænke på, hvem der skulle stå op - før man overhovedet var kommet i seng - for at lave havregrød til en meget højlydt lille dame. Jeg skal dog ikke klage, for den kære gemal plejer at være rigtig sød til at lade mig sove. I dag (eller i år?) var det derfor min tur til at stå op kl. 7 til hungrende barn og rødvinskuller i maven. Og regnvejr!
Nytårsforsætterne arbejder jeg på lidt endnu - for sådan et par stykker bør der være for det nye år. Så er det underordnet om de bliver overholdt eller ej. Starutten, der forlængst er blevet godt mæt, har dog allerede demonstreret en ny færdighed: Hun kan nu rejse sig op i højstolen, mens hun med hovedet på skrå vinker og siger hejheeeej til sin mor. Det scorede hun ærlig talt ikke særlig mange point på.
Jeg kunne fortsætte skriveriet længe. Jeg har jo ikke været så flittig på bloggen her i december og har en masse juleindlæg, jeg gerne vil have fyret af. Det løb må dog siges at være kørt nu, hvor et nyt år er startet, så de må gemmes til næste jul. I stedet vil jeg brygge noget kaffe og smide et par boller i ovnen. Hvs jeg ikke tager fejl, skal det nok få gemalen ud af fjerene.
Og så kan jeg passende overtage de varme dyner.
Godt nytår!
Gemalen og jeg var i byen i går, mens starutten hyggede derhjemme sammen med sin morfar. Det var en skøn, skøn aften, der sluttede lidt tidligere, end jeg havde ventet. Vi var nemlig trætte, så vi tog turen hjem allerede kl. 1.15. (Og det er altså det abslut allertidligste man må forlade et selskab nytårsaften.)
Det var lidt nemmere at gå i byen sammen, dengang man ikke skulle tænke på, hvem der skulle stå op - før man overhovedet var kommet i seng - for at lave havregrød til en meget højlydt lille dame. Jeg skal dog ikke klage, for den kære gemal plejer at være rigtig sød til at lade mig sove. I dag (eller i år?) var det derfor min tur til at stå op kl. 7 til hungrende barn og rødvinskuller i maven. Og regnvejr!
Nytårsforsætterne arbejder jeg på lidt endnu - for sådan et par stykker bør der være for det nye år. Så er det underordnet om de bliver overholdt eller ej. Starutten, der forlængst er blevet godt mæt, har dog allerede demonstreret en ny færdighed: Hun kan nu rejse sig op i højstolen, mens hun med hovedet på skrå vinker og siger hejheeeej til sin mor. Det scorede hun ærlig talt ikke særlig mange point på.
Jeg kunne fortsætte skriveriet længe. Jeg har jo ikke været så flittig på bloggen her i december og har en masse juleindlæg, jeg gerne vil have fyret af. Det løb må dog siges at være kørt nu, hvor et nyt år er startet, så de må gemmes til næste jul. I stedet vil jeg brygge noget kaffe og smide et par boller i ovnen. Hvs jeg ikke tager fejl, skal det nok få gemalen ud af fjerene.
Og så kan jeg passende overtage de varme dyner.
Godt nytår!
tirsdag den 27. december 2011
Staruttens jul i tal
Højeste temperatur: 39,9
Spiste glaskugler: 1
Glaskugler forsøgt spist: 100.000
Selvstændige skridt: 1
Vindruer tværret ud i farmors råhvide sofa: 10
Sure farmødre: 0
Nervøse mødre: 1
Opvågninger julenat: 20+
Nyt legetøj: Meget
Nye musikinstrumenter: 1 (for meget)
Jeg-ved-godt-at-jeg-ikke-må-men-hvis-jeg-ser-nuttet-ud-går-det-nok smil: 1.000.000 (og det virker alt for godt)
Trætte mødre som ikke orker at skrive et ordentlig blogindlæg eller noget som helst andet: 1
Glædelig jul!
Spiste glaskugler: 1
Glaskugler forsøgt spist: 100.000
Selvstændige skridt: 1
Vindruer tværret ud i farmors råhvide sofa: 10
Sure farmødre: 0
Nervøse mødre: 1
Opvågninger julenat: 20+
Nyt legetøj: Meget
Nye musikinstrumenter: 1 (for meget)
Jeg-ved-godt-at-jeg-ikke-må-men-hvis-jeg-ser-nuttet-ud-går-det-nok smil: 1.000.000 (og det virker alt for godt)
Trætte mødre som ikke orker at skrive et ordentlig blogindlæg eller noget som helst andet: 1
Glædelig jul!
onsdag den 14. december 2011
Vildt!
Jeg tror sgu, at der er en, der har læst hele min blog i dag! Hvert eneste ord!
Det er jo ikke ligefrem fordi der bliver skrevet så sindssygt meget her for tiden, så det var lidt overraskende at se, at der rent faktisk har været nogen forbi. Og at denne nogen har været forbi rekordmange gange.
Stilheden skyldes selvfølgelig sygdom. Igen. Starutten har ikke engang gået i vuggestue i tre måneder, og vi har allerede ramt 17 sygedage. Og vi venter spændt (not) på nummer 18 i morgen.
Vi har trukket på alle dem, der er at trække på, og derfor har jeg måttet holde fri de sidste to dage for at pleje det stakkels feberramte barn. I dag var der så også en feberramt gemal, og så skred jeg altså tilbage på arbejde. En patient af gangen er rigeligt, så jeg besluttede, at de kunne passe hinanden og droppede derfor den planlagte omsorgsdag.
Inden jeg tog afsted på arbejde, måtte jeg dog lige forbi tandlægen med frk. Starutski. Besøget var allerede udskudt to gange, så det var lidt svært at gøre det igen. Også selvom vi først vågnede kl. 7.36 og skulle være der kl. 8.00.
Det stakkels barn blev placeret i højstolen med en tør skive rugbrød, mens jeg lynduschede. Så blev hun flået op af stolen stadig med en hel skive brød i hånden og en noget utilfreds grimasse. Ren ble, trøje og bukser uden på nattøjet, børste 4 ud af 9 tænder og så af sted.
Vi var der kl. 8.07! Og de blev ikke sure. Heller ikke starutten, som trods manglende morgenmad havde en ganske fornøjelig cykeltur og et helt fanstastisk tandlægebesøg - altså lige med undtagelse af de 10 sekunder hun skulle kigges i munden.
Som belønning (og trøst) gav tanddamen hende en tandbørste. Hun fik lov til selv at vælge mellem fire forskellige farver, og sad længe og overvejede om det skulle være den grønne eller den blå. Hun endte dog med at vælge den lyserøde. Tanddamen blev ved med at vifte den frem og tilbage foran hende, og helt ærligt! Hvem gider at have en helt almindelig tandbørste, når man kan få en, der "vifter".
Det havde været lidt sejere, hvis hun havde holdt fast i sit førstevalg.
Det er jo ikke ligefrem fordi der bliver skrevet så sindssygt meget her for tiden, så det var lidt overraskende at se, at der rent faktisk har været nogen forbi. Og at denne nogen har været forbi rekordmange gange.
Stilheden skyldes selvfølgelig sygdom. Igen. Starutten har ikke engang gået i vuggestue i tre måneder, og vi har allerede ramt 17 sygedage. Og vi venter spændt (not) på nummer 18 i morgen.
Vi har trukket på alle dem, der er at trække på, og derfor har jeg måttet holde fri de sidste to dage for at pleje det stakkels feberramte barn. I dag var der så også en feberramt gemal, og så skred jeg altså tilbage på arbejde. En patient af gangen er rigeligt, så jeg besluttede, at de kunne passe hinanden og droppede derfor den planlagte omsorgsdag.
Inden jeg tog afsted på arbejde, måtte jeg dog lige forbi tandlægen med frk. Starutski. Besøget var allerede udskudt to gange, så det var lidt svært at gøre det igen. Også selvom vi først vågnede kl. 7.36 og skulle være der kl. 8.00.
Det stakkels barn blev placeret i højstolen med en tør skive rugbrød, mens jeg lynduschede. Så blev hun flået op af stolen stadig med en hel skive brød i hånden og en noget utilfreds grimasse. Ren ble, trøje og bukser uden på nattøjet, børste 4 ud af 9 tænder og så af sted.
Vi var der kl. 8.07! Og de blev ikke sure. Heller ikke starutten, som trods manglende morgenmad havde en ganske fornøjelig cykeltur og et helt fanstastisk tandlægebesøg - altså lige med undtagelse af de 10 sekunder hun skulle kigges i munden.
Som belønning (og trøst) gav tanddamen hende en tandbørste. Hun fik lov til selv at vælge mellem fire forskellige farver, og sad længe og overvejede om det skulle være den grønne eller den blå. Hun endte dog med at vælge den lyserøde. Tanddamen blev ved med at vifte den frem og tilbage foran hende, og helt ærligt! Hvem gider at have en helt almindelig tandbørste, når man kan få en, der "vifter".
Det havde været lidt sejere, hvis hun havde holdt fast i sit førstevalg.
tirsdag den 6. december 2011
Her skulle have været et langt og spændende blogindlæg...
...men min far har lige fortalt mig, at han bager på en dame!
Den oplysning slog al tankevirksomhed ihjel, så nu sidder jeg bare her og prøver at fordøje den.
Det er eddermame sært.
Og også lidt rart.
Den oplysning slog al tankevirksomhed ihjel, så nu sidder jeg bare her og prøver at fordøje den.
Det er eddermame sært.
Og også lidt rart.
Abonner på:
Opslag (Atom)