Jeg har aldrig været i tvivl om, at Starutten har det godt i vuggeren og at det er verdens bedste sted at aflevere sin guldklump, men hvor har det dog været fantastisk at observere, HVOR fantastisk børnene faktisk har det.
Jeg har gennem de seneste par uger set min lille pige:
- kysse tre drenge - den ene så lidt betuttet ud, de andre to smilede over hele femøren.
- få et velkommen-i-vugger-knus af den mest yndige pige i institutionen.
- blive løbet i møde af en af drengene (ikke en af dem hun har kysset) hver morgen med spil i øjnene og klar på forbudt vandpjaskeri sammen med hende.
- pjatte og grine sammen med en af de større piger, der ligesom Starutten sad bag på sin mors cykel på vej hjem.
- være midtpunkt for to pædagogers ihærdighed for at komme først for at tage i mod hende.
- køre om kap med den betuttede kyssedreng, som så lidt ærgerlig ud, da hun for en gangs skyld gik frivilligt med hjem.
Og så overvejer jeg alligevel at flytte hende, fordi institutionen ligger (lige lidt for) langt væk. Det er godt nok lidt besværligt at skulle så langt, men kan man tillade sig at frarøve sin datter så skønne kammerater? Jeg er i tvivl, og har været det længe. Og så længe tvivlen råder, ja, så bliver hun, hvor hun er: I verdens bedste vuggestue med landets dygtigste pædagoger og sødeste legekammerater.
Det er svært det der..
SvarSletDer er så meget at skulle tage hensyn til.
Når hun er så lille kan det både være svært men måske også vældigt nemt at skifte.
Har du set alternativet? Kender I nogen der? Er det nabolagets børn - dem som hun skal i børnehave med?
Den er godt nok svær - er den nye institution med børnehave, eller får hun et skifte igen senere?
SvarSletVi flyttede sønnike til en anden børnehave på grund af afstand (forårsaget af en flytning), og det var virkelig med sug i maven, for det var kun et halvt år efter han var rykket fra vuggestuen. Man ved jo, hvad man har...
ÅH, den er svær. Jeg spørger ligesom Baghaekken, om den nye vugger er integreret? For ellers ville jeg nok vente, men jeg er også lidt pyller-agtig op det punkt (og overvejer ovenikøbet at lade Varanen blive i sin Indre By-vuggestue, når vi forhåbentlig snart finder et hus uden for byen. Bare fordi vi - og han - er så glade for den).
SvarSletMen når det er sagt, så tror jeg, at det der med at flytte børnene er nemmere end man lige tror. Børn er jo fantastiske på den måde - de lever der, hvor de er, og selv om der selvfølgelig nok kommer en reaktion, så tror jeg i det store hele, at de er ret 'ligeglade' med, hvor de er. Når bare stedet er trygt og godt, naturligvis...
Jeg flytter hende ikke, mens hun går i vuggestue. Jeg kører forbi hver morgen på vej til arbejde, så afstanden er kun irriterende, når jeg er syg eller skal møde et andet sted.
SvarSletVuggestuen er en del af en integreret institution, og mit hjerte siger, at hun også skal gå i børnehave der sammen med hendes venner. Det er bare en helt anden tidshorisont. Jeg skifter muligvis arbejde og måske er starutten blevet storesøster. Og så bliver det altså en meget tungt lastet cykel eller aflevering to forskellige steder.
Jeg kender ikke den institution, jeg har skrevet hende op til, men yndlingspædagogen var der i praktik under sin uddannelse og overveejde den til sit eget barn. Det synes jeg er en god anbefaling. Jeg tror bare ikke på, at den kan være lige så god, som den vi kender, for den er virkelig fantastisk. Jeg har været pædagogmedhjælper i fire forskelige institutioner, og aldrig har jeg oplevet et sted med så engageret personale og så kærlige og omsorgsfulde børn. Det er jeg rigtig bange for at miste.
Inderst inde ved jeg godt, at starutten nok skal finde ud af det, for hun er rigtig god til at danne venskaber, men lidt længere inde end inderst inde vil jeg ikke flytte hende fra det bedste i erden til det ukendte.
Tak for jeres kommentarer! Jeg kan godt se, at jeg er lidt pylret ;-)