Hver evig eneste hverdagsmorgen bruger jeg ti minutter på at overbevise starutten om, at det er en rigtig dårlig ide at tage i vuggestue iført fars sko i størrelse 45. Derefter bruger jeg så ti minutter på at overbevise hende om, at hun ikke skal holde mine nøgler på vej til vuggestue, og at jeg i øvrigt skal bruge dem til at låse cyklen op. Efter lidt hyle og skrigen kører vi så afsted mod vuggestuen i stille og roligt husmortempo med totalt overlæsset cykel. Og dét er hyggeligt. Vi siger hej til alle hundene, vinker til bilerne og siger a-a-a-a-a-a-a, når vi kører over brosten.
Men det allerbedste er, at hun nu styrter direkte hen imod min cykel, når hun ser den og begejstret udbryder: Cykel. Vroom vrooooooom.
Se det er mors pige!
Hahahaha, hvor godt. Hun lyder simpelthen SÅ sød og sjov, jeres lille starut :)
SvarSletHerligt!!
SvarSletJeg håber I kører forbi køer. Det gjorde vi for mange (7) år siden! Og den dag i dag tror jeg at Holgers køer har haft et bedre liv af at have børn der vinker til dem!!