Jeg læste for nylig i avisen, at danske børn ikke har så mange pligter, som forældrene ønsker, og det fik mig til at tænke over, hvilke pligter starutten skal have.
Resultatet er nul. Mit barn skal ikke have pligter. Jo mere jeg tænkte over det, desto større afsky vækkede ordet. Pligter er ikke noget, vi kommer til at bruge her i huset.
Hos os hjælper man til!
Jeg forstår en "pligt" som en fast opgave, man skal løse - eventuelt på et fast tidspunkt. Fx lave mad hver tirsdag, tømme skraldespanden dagligt eller tømme opvaskemaskinen.
At hjælpe til er noget helt andet. Det er noget man gør som en del af husstanden, når man er til stede. Starutten er allerede en dygtig lille hjælper. Hun dækker bord, hun kommer varer på båndet i supermarkedet, hun rækker mig det rene service fra opvaskemaskinen (og nogen gange også det snavsede) og hun tørrer op, når hun har tisset på gulvet eller spildt sin mælk. (Det første vil jeg dog helst være fri for og det andet er så sjovt, at mælken i perioder spildes meget ofte.)
Jeg ved ikke om min skelnen er tydelig nok. Måske er der slet ikke den store forskel? Jeg vil bare aldrig omtale hendes deltagelse i husholdningen som pligter. Der skal ikke hænge skemaer på køleskabet med opgaveoversigter, der skal ikke være nogen bestemte opgaver, der er hendes. Hun vil aldrig blive aflønnet for huslige opgaver, og hun skal aldrig nogensinde sige nej til en biftur, fordi det er hendes tur til at rengøre badeværelset eller lave mad.
I vores hjem skal man hjælpe hinanden fordi det er naturligt at tage del i hjemmet. Det kan være jeg bliver klogere, når jeg står med en surmulende teenager, men mon dog? Hvis nu bare vi ikke kalder det pligter, bliver det måske så naturligt, at hun slet ikke opdager det.
Jeg er helt enig, og jeg synes også det er en vigtig skelnen (skelning?) Pligter lugter lidt for meget af at det kun er noget man gør fordi man er tvunget til det - og ikke nødvendigvis fordi man forstår at det er vigtigt/nødvendigt/naturligt.
SvarSletMan rydder ikke opefter sig selv fordi man får en femmer for det - man rydder op efter sig selv fordi man udviser omtanke for de andre man bor sammen med (og sig selv, helbredsmæssigt)
Og forhåbentlig giver det også lidt mere fleksibilitet i den anden ende... man skal ikke "spare op" til en biograftur - man får lov til at tage afsted fordi man har spurgt pænt og ikke kommer for sent hjem, og ikke fordi man har udført nok pligter til at gøre sig fortjent til det. Giver jeg mening?
Dejligt, at andre er enige, og jeg er helt enig i den holdning. Så håber jeg også, at det kan praktiseres...
SletJeg er helt enig. Og der er faktisk stor forskel - Som Konen også beskriver. Jeg læste, fra en eller anden børne-rådgiver eller noget, at børn ikke skal have penge for deres pligter men fordi de skal lære om begrebet 'penge' og mærke friheden og ansvaret ved at have sine egne penge. Det kan jeg godt lide; at vi også deler vores penge (til en vis grænse, naturligvis:) Der skal jo også lige være til el-regningen og vinterstøvler
SvarSletÅh ja, lommepenge er også et emne, jeg har en masse holdninger til. Jeg forstår ikke konceptet i, at børnene får penge for at hjælpe til derhjemme. Hvad så når de får arbejde som 14-årige og ikke har brug for lommepenge? Behøver de så ikke at hjælpe til længere?
SletJeg er desuden fuldstændig enig i, at børn skal have penge de selv disponerer over for at lære om økonomi,
Hos os er der kun opgaver som vi hjælper til med at løse, fordi vi er en familie og vi hjælper hinanden.
SvarSletDog var der på et tidspunkt meget brok over, hvem der tog mest ud af bordet, gik ud med skrald osv. Så løsningen blev et skema, hvor man kunne sætte en streg, hvis man gjorde de ting, jeg forventer de hjælper til med. Resultatet blev at de lavede nogenlunde lige meget.
De får ikke faste lommepenge, men jeg har overvejet at indføre det, så de kan bruge deres 'egne' penge til noget.
De har dog før sparet sammen for at købe et stort lego-skib som kostede 900 kr. og det synes jeg jo var helt fantastisk. Alle penge de fik røg i sparegrisen og de blev selv enige om, hvilket skib.
Hvor er det sejt, at de kunne finde ud af at spare sammen til noget i fællesskab!
SletEn ting er hvordan man synes det skal fungere, en anden ting er praksis. Jeg vil virkelig gerne være fri for skemaer, men øhm - en 10-årig synes nok ikke, at det er nær så sjovt at tømme opvaskemaskine som en 1-årig.
Haha du lyder lidt som min mor! Jeg er vokset op med, at man hjalp, fordi man var en del af familien, og man fik lommepenge, fordi man var en del af familien. Min mor gjorde et stort nummer ud af, at de ting ikke var forbundne. Jeg tror, at jeg selv vil gøre noget lignende overfor mine unger, men jeg har faktisk ikke tænkt så meget over det.
SvarSletOmvendt er jeg også vildt dårlig til at opdrage Trolden til at hjælpe til, fordi jeg oftest synes, at det er meget nemmere at gøre det selv. Men jeg ved godt, at det giver bonus i det lange løb.
Jeg er også totalt moragtig og har altid været det. Sprang teenageoprøret over og var kedelig, fornuftig og gjorde som jeg blev bedt om :-)
SvarSletHvis det bare var et rincip, at starutten skulle hjælpe, ville det være svært for mig at overholde. For det er ofte ret besværligt. Jeg lader hende hjælpe til fordi jeg ellers ikke ville se hende i løbet af dagen. Jeg er sjældent hjemme før kl. 17, og så skal der laves mad, og når den så er spist skal hun i seng. Hvis jeg vil være sammen med hende og have fornuftig mad, bliver jeg derfor nødt til at have hende med i køkkenet.
Enig. Men om man hjælper eller har pligter kommer i min bog stort set ud på det samme. Det er bare et spørgsmål om formulering. Og herhjemme hjælper vi hinanden, men inddirekte er det Johannes' pligt at hjælpe med at dække bord, rydde sit legetøj op og videre i den dur.
SvarSletMen når man er 4 år gider man ikke noget som helst! Udover at se mystisk drengetv eller spille på iPad'en, så vi har lavet et skema, hvor de ting som han skal hjælpe med står på. Vi følger på ingen måde det skema, men når vi har brug for hjælp, kan vi henvise til det skema, som han selv har været med til at lave og tegne - og så går det lidt lettere, nogen gange...