Påske, PUS og pressiode

Hvor gad jeg godt, at påsken varede lige et par dage (eller uger) længere. Jeg har haft fri hele ugen, men da gemalen arbejde hele sidste weekend og mandagen med, startede ferien først rigtig i tirsdags. Det var edderbroderme anstrengende at tilbringe tre hele dage alene med den et-årige.  Det var også hyggeligt og smaddersjovt, men nøj hvor kan man blive træt efter sådan et par dage.

Det var derfor skønt, da gemalen også fik fri, og efter en dag med far-datter-tid og mig på veninde-kaffedate, låste vi den rodede lejlighed af og tog i sommerhus. Vi er midt i en pressiode med meget arbejde - nyt arbejde for gemalen og en flytning om kun en måned, så vi så frem til at komme væk et par dage. 

Nu ved vi så, at man skal have en weekendseng til sit barn, hvis man gerne vil have bare lidt voksentid i sommerhuset. Starutten kan nemlig overhovedet ikke administrere, at hun kan kravle ned fra sengen. Hold da op, hvor var hun nuttet og charmerende, når hun kom tripppende ind i stuen. Så snart vi rejste os for at følge hende tilbage, vendte hun om og pilede afsted, mens hun vinkede og råbte hejheeeej. Hun havde en fest og gik først omkuld ved midnatstid. Det gjorde vi så også, og voksentid? Ja, den gemte vi til i går.

I går havde vi så meget seriøs voksentid. Vi holdt nemlig PUS. Det står for ParforholdUdviklings-Samtale. Det lyder røvkedeligt, og jeg villle også helst have kaldt det KæresteUdviklingsSamtale. (Det lyder, da lidt bedre.) KUS lyder til gengæld alt andet end kedeligt og lidt for sjofelt til formålet, så derfor blev det droppet.

Jeg har på det seneste gået og tænkt over ironien i, at der bruges så meget krudt på udvikling på mit arbejde, mens det ikke er noget vi taler om hjemme, når nu jeg faktisk synes, at min familie er det allervigtigste i hele verden. Jeg startede derfor ferien med at indkalde gemalen til PUS og rødvin.

Vi er generelt ikke særlig gode til at tale sammen. Enten er vi ikke koncentrerede begge to eller også afbryder vi for meget eller kommer til at skifte emne, inden vi er kommet til enighed/forståelse. Ofte starter samtalen også først, når vi er gået i seng, og så er jeg altså for træt. For at have en form for støttepunkter til samtalen, fandt jeg derfor noget MUS-materiale på nettet og omskrev det, så det kunne bruges i forhold til familie og kæresteri. Det var simpelthen så sjovt at lave, og jeg havde en fest på fuldstændig samme niveau, som den starutten havde hver aften i sommerhuset. 

Gemalen tog heldigvis pænt imod invitationen og materialet. Han syntes nok, at jeg var liiidt åndssvag, men han skjulte egentlig sin skepsis meget godt, og det var vist meget godt. Vi havde nemlig en suveræn god samtale, og det bliver ikke sidste gang vi holder PUS. Vi fik fordelt de praktiske opgaver i hjemmet, så vi nu er helt klare på, hvem der har ansvar for hvad, og derudover aftalte vi følgende:

- Småbrok gemmes til vores ugeplanlægning søndag aften. Har man glemt det til den tid, er det ikke vigtigt nok. Er det vigtigt nok, trænger det forhåbentligt bedre ind end ved små brokkende bemærkninger.

- I vores ugeplanlægning skal der også indgå alenetid.

-  I forbindelse med vores flytning skal vi være åbne over for den andens drømme og idéer og må ikke nedlægge veto. (Jeg får helt ondt i maven, når vi taler om det, fordi gemalen har så mange idéer, jeg ikke kan overskue og fordi han er meget imod mit ønske om et lille skrivebord i stuen, der er mit og kun mit.) Gemalen er til gengæld rigtig træt af, at jeg smutter fra samtalen, hver gang han kommer med en ny idé eller taler højtalerplacering.)

Gemalen skal være bedre til at rydde op efter sig selv. Han skal ikke spørge mig om jeg er sur. (Hvis jeg er berettiget sur, siger jeg det altså. Når jeg bare ser sur ud, er det enten fordi jeg er optaget af noget eller fordi jeg prøver at sluge en kamel, fordi jeg godt ved, at jeg er urimeligt sur.) Han skal også holde op med at fortælle om, hvor hårdt hans arbejde er. Det er rimeligt trættende at høre på, når jeg har været alene med starutten i 3-4 dage.

Jeg skal være bedre til at respektere, når han sætter sig ind på kontoret for at arbejde. (Det synes jeg altså også, at jeg gør... Men det gør jeg så nok ikke godt nok.) Jeg skal give ham flere gaver, for sådan føler han sig værdsat og så skal jeg kysse ham lidt mere. Og dét vil jeg i hvert fald gerne være med til. Det der med småbrok, der skal gemmes til søndag er også mest møntet på mig og handler så også mest om hans roderi.

Vi fik også talt godt om, hvordan vi egentlig har det med arbejde og familie og hvad vi ønsker os af fremtiden. Det var bare supergodt!

Næste gang vi holder PUS bliver det nok uden materiale. Jeg tror ikke på, at det var blevet lige så godt denne gang, hvis ikke vi havde haft spørgsmålene at forholde os til, men nu ved vi jo, hvordan man gør. Det kan godt være, at vi er ualmindeligt dårlige til at få talt i dybden eller at alle andre normalt har samtaler à la vores PUS, men jeg syntes, at vi var enoooormt revolutionære og vil gerne give idéen videre. 

Jeg glæder mig i hvert fald til næste gang. Både snak og rødvin.