Fremtidssnak og tittemænd

Gemalen til starutten: Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?
Starutten jubler: Moaaaar! (som i hendes mor og ikke mor generelt)

Gemalen: Jamen hvad vil du gerne lave, når du bliver stor?
Starutten: Farfar.

Ak ja, der røg jeg fra stolt til bekymret mor på under et sekund...



Farfar er i øvrigt fællesbetegnelse for farfar, farmor og morfar til stor ærgelse for sidstnævnte især. Når man prøver at korrigere hende eller demonstrativt siger morfar i hver anden sætning, kigger hun på en som om man er tosset, smiler bredt og udbryder: Farfaaaaar! 

Hvad gør man for at lære hende det?

Hun har til gengæld fuldstændig styr på mormor. Hun kommer sjældent i vores kontor, hvor husets eneste fotografi af mormor står. Engang spurgte hun, hvem der var på billedet, og siden har hun haft helt styr på det - også selvom der snildt går en måneds tid mellem hun ser billedet. Det rykker virkelig i mit hjerte, når hun siger mormor. Smerte, sorg og kærlighed i fuldstændig forvirrende forening.

Normalt er det dog mest smilebåndet, der trækkes på, når hun kaster sig ud i speedsnak og sprogblomster. Den uges favorit er tittebil (af og til også kaldet puttebil) Det er selvfølgelig en politibil, hvilket i mit hoved betyder, at en politimand må betegnes som tittemand, og det er altså ret sjovt. Især fordi hun har lidt svært ved s-lyden, og tittemand derfor også ville være et godt bud på en kropsdel som er forbeholdt det ene køn. Jeg er plat, og jeg står ved det. Og så glæder jeg mig sindssygt meget til vi får besøg af min gode ven, der er tittemand/puttemand...

2012-forsætter til salg

Fandt lige dette indlæg fra sidste år med mine nytårsforsætter. På den baggrund vil mit nytårsforsætter for 2013 være:

1) Være realistisk

2) Sætte endnu højere mål for starutten. 

Her kommer det gamle indlæg med 2013-kommentarer i rødt:

Jamen det var jo det der med forsætter, jeg kom fra, og her er de så:

1) Mindst en guffri dag om ugen. (Man skal jo ikke stile for højt) Hahahahahaha aaaaaalt for ambitiøst mål

2) Gå i seng i fornuftig tid (gælder naturligvis først fra i morgen) Never gonna happen

3) Læse flere bøger - gerne en om måneden Hvor mange bøger læste jeg i 2011? Nogen har jeg da i hvert fald læst.

4) Invitere venner på besøg mindst en gang om måneden Det gad jeg faktisk godt . Hvorfor gjorde jeg det ikke?

5) Købe et hus - eller i hvert fald begynde at se efter et Se her har vi da vist en succes!

6) Udnytte fitnessabonnementet og mine løbesko en gang om ugen eller to Hahahaha - abonnementet blev sagt op i september fordi jeg ikke havde været der i fire måneder. Løbeskoene blev stort set kun brugt til DHl, og der var jeg næsten død af anstrengelse, så nu er de flyttet ned i kælderen.

7) Komme ned på min barselsvægt (der er vist lige røget et par kontorkilo på hmm) Den 24. december var jeg faktisk helt nede på den laveste barselsvægt (min mor er død, så jeg lever af koldskål-vægten) og endda på en mere sund måde. Hvor alle kagerne er gået hen i de sidste par uger, behøver vi ikke tale om, men mærkeligt nok er min vægt steget nogenlunde proportionelt med deres forsvinden.)

8) Planlægge og holde en helt fantastisk rund fødselsdag Det blev faktisk en ret hyggelig middag, men med tre gravide bedste veninder, blev det ikke den fest, jeg havde i tankerne. Jeg tager revanche, når jeg bliver fyrre - så er de forhåbentligt færdig med det pjat, hvis altså ikke de er på runde nummer to med ny mand.

9) Overbevise gemalen om, at vi skal have MANGE børn Det skal vi så ikke. øv

10) Finde nye spændende blogs (tips modtages gerne) YES,  endnu en succes. Desværre er jeg samtidig begyndt at bruge væsentlig mindre tid på både at læse og skrive blogs.

11) Finde mere tid (tips modtages gerne) Ja, det var så her, I skulle have bidraget. Har I noget at byde ind med i år?

Det burde jo være til at klare bare et par stykker, men øh nu må vi se, ik? Man skal jo heller ikke overanstrenge sig. Det er trods alt sjovest at finde på forsætterne. Og derfor nøjes jeg da heller ikke med kun at lave nogen for mig selv:

Da hun endnu selv er for lille, har jeg naturligvis også lavet par forsætter på staruttens vegne. Tadaaa! Here it goes!

1) Begrænse antallet af sygedage til højst én om ugen.  

2) Holde op med at spise mad fra skraldespanden

3) Holde op med at spise ikke-mad som f.eks. juletræspynt i glas

4) Begynde at gå - bare et skridt af gangen

5) Fortsætte med at være nuttet

6) Lære at sige mor

Hun har klaret dem alle sammen! Godt gået lille trut! 

I modsætning til undertegnede forventer jeg naturligvis, at hun arbejder hårdt for at leve op til sine forsætter. Det ville i hvert fald være skønt!

Godt nytår alle sammen!

Jeg har simpelthen haft den mest fantastiske juleferie nogen sinde, og gider faktisk slet ikke et nyt år. Vil hellere holde fast i den sidste uge af det gamle.

Juleaften gik SÅ godt. Det er altid lidt risikabelt, når man blander familierne, men alle hyggede sig og starutten i særdeleshed. Hun serverede te til alle fra sit nye plastikstel. og sidst på aftenen sad hun og puttede med den hovedpude og juniordyne, som hun havde fået af os. og som var emballeret i fancypancy babapapa-sengetøj. Mere eksklusivt kan det vist ikke blive for en 2-årig.

Juleferien er gået med absolut ingenting. Fordelen ved at samle hele familien juleaften er, at man ikke skal piske rundt resten af ferien for at besøge dem. Vores fælles ferie plejer i øvrigt kun at gælde helligdagene, da det er svært for gemalen at få fri. I år var han dog heldig og skulle kun arbejde et par timer den 30 december og så hele nytårsaften.

Dagene er gået med at trække staruttens løbecykel op og ned af vejen (Jeps, TRÆKKE. De første dage sparkede hun sig fremad op til 10 meter af gangen, men nu nægter hun alt andet end at trække cyklen - hvilket hun i øvrigt gør med stor stolthed og insisterer på allerede kl. 6 hver morgen), spise kager, gå ture og se samtlige 20 afsnit af Forbrydelsen. (Hold da kæft hvor det lyder kedeligt, når jeg ser det på skrift, men det var det altså ikke.)

Starutten har også brugt ferien på at udvide sit ordforråd med mindst fire ord hver dag. Samtidig har hun også fået en masse at fortælle, og jeg må nok erkende, at jeg for altid har vinket farvel til de dejligt fredelige morgener, hvor vi sad og stenede over hver vores portion havregrød. (Til gengæld lover jeg jer en starutski-dansk ordbig, som i hvert fald undertegnede synes er ret brugbar.)

Ikke nok med at gemalen var på arbejde nytårsaften, så var Starutten også inviteret ud. Så jeg måtte jo finde mig en fest selv. Det var SÅ fedt at være i byen alene. Ikke fordi det ikke er sjovt, når gemalen er med, men i det her selskab ville han nok ikke have det helt lige så sjovt som mig - og så ville jeg jo heller ikke have det så sjovt.

Med to aflyste fester i december var det tiltrængt at komme ud at vifte med ørerne, og jeg blev noget overrasket, da klokken lige pludselig var blevet 4, selvom festen kun lige var startet.

Så blev det nyt år og efter en ekstra fridag i onsdags, blev jeg så småt klar til at vende tilbage til arbejde og hverdag. Men nøj hvor gad jeg godt, at 2012  og al dens dejlighed varede bare en lille smule længere...

December i tal

Havde totalt styr på den her jul, lige indtil starut og gemal kom i vejen. Gemalen med et mindre byggeprojekt, som alligevel ikke kunne klares på en weekend. Starutten med feber, hoste og udsplattethed.

Status på denne december i tal:
Gæster på mandag: 8 + os selv
Halvfærdige byggeprojekter i spisestuen: 1
Sygedage i familien: 10
Aflyste fester pga. sygdom: 2
Hyggelige juleindlæg på bloggen: 0
Planlagte juleindlæg: mange
Gløggdrikning med veninder: 1(Yes, der er noget der lykkedes!)
Penge brugt på julepynt, juletræ, juletræsfod mm.: Nope, det har jeg alligevel ikke lyst til at se i øjnene
Julegaver købt: Alle undtagen gemalens (som udgangspunkr ret godt)
Feriedage beregnet til julegaveindkøb og marcipantrilning: 2
Feriedage brugt på sygt barn: 2
Trillet marcipan: 150 g (850 g to go.)
Sandsynlighed for at gemalen får en julegave: 5-10 %
Risiko for ikke at have en gemal den 25. december: 90-95 %

Nå ja, også er der jo tidsrøveren over alle:

Jobs: 2 (Ja, hvad siger I så? Nu har jeg igen fået nyt arbejde. Med to ugers overlap.)



Hvis jeg lige skal knytte en kommentar til tallene (mere formelt kan det vist ikke siges),  så har december indtil nu været ganske glimrende. Den tid jeg ikke har brugt på bloggen, har jeg nemlig brugt på mit søde barn og min dejlige mand, og hvis der skal sættes tal på det, så vil jeg anslå min prioritering til at være 100 % korrekt - også selvom det har kriblet i fingrene og der er blevet kastet lange blikke efter mac'en.

Denne weekend sætter slutspurten ind, og kors hvor har vi travlt med at få det sidste på plads. Hvis ikke jeg når her forbi, vil jeg derfor lige ønske glædelig jul.

Jeg vender stærkt tilbage med billeder af byggeprojekt, julebord og oplysninger om, hvor man kvit og frit kan få fat i en københavnerlampe. Ja, og så skal jeg jo også lige læse op på jeres blog. Dét glæder jeg mig til.


Glædelig jul!

En pensionist flytter ind

Jeg er stået tidligt op i dag for at hente en lampe til mit køkken. Andre mennesker giver 1200-2000 kroner for lampen, men jeg ved, at man kan få dem gratis, og synes derfor, at priserne er helt hen i vejret. Alt hvad der kræves er, at man kan lægge vejen forbi Herlev mellem kl. 7 og 14.  For mit vedkommende bliver det jo så kl. 7, når det skal nås inden arbejde.

Det er denne fantastiske lampe jeg skal hente:

Er den ikke fed!

Efter at have hængt på de københavnske gader i evigheder, skal den nyde en skøn pensionisttilværelse i mit køkken. Den har vist kun godt af at opleve varme, nænsomhed og duften af friskbrygget kaffe og nylavet mad. Det har den også fortjent efter alle de år den har givet mig og andre tryghed og nattelys.

Ha' en dejlig dag§

Sådan er 2-årige

Med udgangspunkt i mit eget spritnye eksemplar, er jeg nu selvbestaltet ekspert i 2--årige. Og jeg vil bare lige sige, at de er meget anderledes end 1-årige.

2-årige børn går gerne rundt med hånden i møjlen (det vi andre kalder lommen), hvor man da også lige kan gemme en pastaskrue til senere. De taler rigtig meget om mejetratorer (mejetærskere) og gør et stort nummer ud af at placere pigen (den nye dukke) med en pixibog i en børnelænestol, inden turen går til vugestuen. Pigen får i øvrigt ofte vendt bunden i vejret af 2-årig, der begejstret råber loooooort.

2-årige er bange for gæs og grise, forstår sig ikke på æbleskiver, men vil gerne have mere guoi, hvad det så end er. De vil også gerne have mere kage - selv to minutter efter at de har kastet op i deres forældres seng, hvilket i øvrigt er blevet en kedelig vane. På trods af at nætterne går med bad og rent sengetøj, er 2-årige dog enormt friske i dagtimerne, som tilbringes med vennerne og pædagogerne i vuggeren, der i øvrigt  har deres egen hyldestsang. Den varer en halv time og bliver fremført hver aften efter sengetid og består af mange gentagelser af deres navne og enkelte har far hej mor.

2-årige er gode til at gå til lægen. De ved, hvad en kittel er og at det ikke er noget de skal bruge i deres fremtidige karriere. Det er 2-åriges mødre godt tilfredse med. Fædre kan godt have en lidt anden opfattelse af den meget bestemte afvisning af drømmen om den hvide kittel og tror, at det er noget de kan ændre. Men nok om det for denne gang.

Efter disse generelle betragtninger om 2-årige, vil jeg nu fortælle lidt om netop min 2-årige. Hun har til sin mors store glæde lært at sige starut 2 år. Til farens irritation og morens morskab supplerede hun med dog med far 2 år. Men pyt, forståelsen kommer jo nok en dag, og hendes far har til alle tider set lidt yngre ud, end han egentlig er. (Seriøst, han var næsten 30, da jeg mødte ham og fortalte, at han ofte blev skudt til at være 25 år. Jeg troede, at han var 22.)

Måske kommer starutten også til at se væsentligt yngre ud, end hun er. I hvert fald er hun gennem de seneste (og første) 2 år blevet mindre. Dog ikke som i krympet, skrumpet eller andet grimt, men som i vækstkurvefald. Starutten er faldet ikke mindre end 4,5 vækstkurve. Det lyder måske bekymrende, men det er det slet ikke. Nu er hun nemlig lige et nøk under standardstørrelse, og det er jo ikke så tosset. Da hun blev født, var hun så lang, at kurverne slet ikke dækkede.

Desværre gælder standardstørrelsen ikke hendes fødder. Selv da hun som nyfødt blev målt til 57 cm, var fødderne helt ude af proportion, og alligevel er de vokset i et langt hastigere tempo en kroppen. Der er ikke længe til, at hun kan passe de stiletter, som hun ofte går på jagt efter i mit skab. Men det slipper hun altså ikke afsted med. Heller ikke selvom hun lægger hovedet på skrå, smiler sødt og bare er helt igennem nuttet, som kun en 2-årig kan være det.

Bare det altså snart var...

Om en uge er der en lille en her i huset, der har fødselsdag, og jeg glæder mig SÅÅÅÅÅÅ meget. Ventetiden er fuldstændig lige så uudholdelig som for to år siden, hvor jeg ventede, og ventede og ventede. Ooog ventede... til hun endelig meldte sin ankomst 17 dage efter planen. Det huede altså ikke mit projektledergen, at mit barn skulle være så dårlig til at overholde deadlines, men nok om det.

På torsdag bliver hun to år, og det bliver den første fødselsdag, som hun forstår. Det håber jeg i hvert fald. Lige nu øver vi flittigt i håbet om, at det lykkes. Hvor gammel er du???? Du er 1 år, er du 1 år? hva? er du 1 år? og ved du så hvad? På torsdag er du TO år! Se her. To år ligesom de to fingre mor viser dig, ik. Det forstår du godt, ik? Du bliver TO år på torsdag. 

Ja, det er jo så nok mest mig, der øver. Gemalen sidder og søger efter et-værelses lejligheder imens og mumler noget om en eller anden kvinde, der er blevet bindegal. Starutten piller bussemænd og siger ligesom en abe. Så alting er som det plejer at være.

Hendes gave er købt. Den ligger oven på mit skab og venter på at blive pyntet med glitret papir og krøllede bånd til den store dag, hvor den for første gang skal i hænderne på et barn. Da der jo er flere måneder en hel uge til, og jeg er ved at gå til af spænding, har jeg valgt at vise den her i håbet om, at jeg kan begynde at tænke på andre ting (hvilket min arbejdsgiver nok vil blive ret glad for.)

Er den ikke fin?

Der var simelthen ikke andre muligheder end at give hende en dukke. I to hele måneder har hun nemlig trasket rundt med en gåvogn (der ligner en dukkevogn), hvori to små hoptimister bliver lagt til ro igen igen med et begejstret gooooooonaaaaaaaaaa!

Der er også en meget god forkalring på, hvorfor det er netop den dukke. Den ligner starutten på en prik: Samme uldne fritz, røde kinder, lille næse, blå øjne og lige så meget frækhed.


Goooooonaaaaaaa!