Så hellere mariehøne eller jordbær

Det er jo snart fastelavn og som mor til et styks institutionsbarn betyder det, at jeg skal  have gang i symaskinen. Færdigkøbte kostumer er bare ikke gode nok, når man er i gang med projekt god mor. Basta! (Og i øvrigt selv havde en mor, der syede det ene kostume efter det andet. Og skitøj og alt muligt andet sejt.)

Jeg har absolut ingen idé om, hvad hun skal være, men det skal helt sikkert være noget virkeligt originalt, så hun ikke kommer til at ligne alle de andre. (Det gør jo heller ikke noget, at jeg samtidig bliver forklædt som ambitiøs overskudsmor.) Derfor tog jeg i dag forbi BR på en slags omvendt inspirationstur til, hvad starutten ikke skal være: Jordbær, bi, mariehøne, elefant, kat og abe er nu dømt ude. 

Det er denne stygge spidermanballerinakjole også.

Så hellere nylonjordbær siger jeg bare!

3 lamper og et gulvtæppe

Det er hvad starutten har smadret i løbet af sine første 14 måneder som menneske. Altså af store ting.

Tre glaslamper har mistet livet. T.R.E! Hver gang er hun heldigvis sluppet fra det uden bare den mindste forskrækkelse. Og hver gang har jeg følt mig som den mest usle og uduelige mor i hele verden. Første gang kunne det tilskrives et uheld, anden gang var ingen undskyldninger gode nok og tredje gang blev jeg helt ulykkelig. Barnet tog det dog med ophøjet indifference.

Det var på det tidspunkt, at jeg besluttede at blive den forælder, jeg gerne vil være. Det går bare ikke særlig godt. Det går faktisk slet ikke særlig godt. Overhovedet.

Flankeret af både far og mor fik den lille starut tidligere i dag fat i kaffekanden. Kæmpe plet, salt og kartoffelmel, grædende barn, koldt vand, utrolige mængder dårlig samvittighed, ked-af-det-hed og masser af skyldfølelse. Og så gider jeg ikke at skrive mere om den sag. For jeg er stadig ked af det. Også  selvom der ikke skete noget alvorligt.

Jeg vil blot meddele, at vi nu har ferie, og at vi har travlt. Vi skal se på huse, kramme starutten og lære at være gode forældre med hjem uden ledninger, varme drikke og lange reaktionstider. Jeg ved ikke, hvor meget aktivitet, der bliver her på bloggen, men jeg håber i hvert fald, at der er materiale til et indlæg om, hvor god en mor, jeg forhåbentlig også kan være.

Træt med godt på

Det bedste ved den her weekend er helt sikkert, at jeg har fri i morgen. Så er det sagt. Når man har en kæreste, der arbejder 16 timer både onsdag, fredag og søndag og sover hele lørdagen, og når man har et barn, der hverken vil sove onsdag, fredag, lørdag eller søndag, så bliver man træt. Meget træt.

På trods af træthed har det dog været en dejlig weekend. Lørdag måtte jeg tage starutten under armen og begive mig ud i solskinsvejret for at gemalen kunne få fred til at sove. Vi tog i Illum, hvor starutten insisterede på at få fik denne fine kjole:

Derpå slæbte jeg hende med på café, hvor vi mødtes med min skønne veninde fra Åååårhus og hendes mor. De var i København for at se på brudekjoler, og det er da om noget en dejlig anledning. Da starutten efter halvanden time begyndte at prikke til manden ved nabobordet, mens jeg stadig sukkede efter mere bryllupssnak, pakkede vi sammen og vendte snuderne hjemad. Velhjemme blev gemalen vækket, weekendtasken pakket og kursen sat mod næste destination: god middag og overnatning hos svigerforældrene.

Her til morgen startede vi så dagen kl. 6.30, hvor starutten fandt fjernbetjeningen og fyrede op for en tv-kanal der bød på morgen-heavy. Vores hensynsfulde barn skiftede dog hurtigt kanal til DR2, og efter en brat heavy-opvågning, kunne vi så slumre til lidt klassisk musik, før duften af æg, bacon og friskbrygget kaffe ramte vores snuder.

Der var dog ikke tid til at begrave næsen i morgenavisen, for kl. 10 havde vi en aftale her:

Det ser dejligt ud, men det bliver ikke der vi skal bo. Og det bliver heller ikke i Brønshøj. Der havde vi ellers fundet et par flotte villaer, vi godt ville se nærmere på. Men på hjemvejen kørte vi forbi kvarteret, for at se om det nu også er så kedeligt, som man siger. Og det er det.

Hjemme igen blev støvsugeren (og gemalen) sat i arbejde, og jeg fik købt lidt ind. Kl. 14 skred gemalen tilbage på arbejde og samtidig kom en veninde og hendes tre-årige søn ind af døren til et par timers leg, hygge og sladren. Og nu er jeg træt. Meget træt. Starutten er endelig gået omkuld, og min seng er også begyndt at kalde.

Det har været en sjov, lang, hård og dejlig weekend, og i morgen står den på ren selvpleje med løbetur, shopping og en god bog. Det bliver skønt!

Oh happy day!

Gemalen er på arbejde hele weekenden, og starutten tager sig lige en ekstra lur. Jeg sidder med en skål slik (ugens guffri dag er hermed udskudt til i morgen. Eller søndag.), og lige om lidt hiver jeg en god bog frem.

Når starutten vågner skal vi spille bold, tumle og spise brød fra Emmerys med røget laks, gedeost, vindruer og figenstænger. Vi har nemlig noget, vi skal fejre:

a) Jeg har fået nyt job!
b) Jeg cyklede hele vejen fra arbejde til vuggestue uden at opdage, at jeg havde glemt at tage handsker på!

Kan det være bedre? Nej, vel.

Læsehest i stille ridt

Starutten kan gå! Hendes mor synes, at det er sejt, hendes far synes, at det er sejt, og alle bedsteforældrene er dybt imponerede. Der er bare et lille men:

Starutten selv har absolut ingen anelse om sit nye talent.

Skal hun hen til sin mor, kravler hun. Skal hun hen til forstærkeren og trykke på knapper, kravler hun. Skal hun ud at se, hvad der foregår i køkkenet, kravler hun også. Hvis hun derimod har næsen begravet i "Kaj læser bog" (Totalt yndlingsbog som hun efterhånden har læst så mange gange, at hun udfordrer sig selv med at vende den på hovedet.), så bevæger hun sig lige så stille afsted på sine to trinde ben, indtil hun mister interessen for bogen. Og bump, så er den gåtur forbi.

Min datter er mærkelig. Sød, men mærkelig.

Hvor er intellekt

Ovenstående titel er resultatet af en af de søgninger, der leder frem til min blog, og til det kan jeg kun sige:

HER! Jeg er lige her!

I aften vil jeg dog spare jer for eksempler på mit helt eksemplariske vid og intellekt, da jeg har en meget seriøs aftale med mine løbesko.

På snarligt gensyn fra

Mille med de ømme stænger og den store begavelse

Jeg har en plan

Jamen det var jo det der med forsætter, jeg kom fra, og her er de så:

1) Mindst en guffri dag om ugen. (Man skal jo ikke stile for højt)
2) Gå i seng i fornuftig tid (gælder naturligvis først fra i morgen)
3) Læse flere bøger - gerne en om måneden
4) Invitere venner på besøg mindst en gang om måneden
5) Købe et hus - eller i hvert fald begynde at se efter et
6) Udnytte fitnessabonnementet og mine løbesko en gang om ugen eller to
7) Komme ned på min barselsvægt (der er vist lige røget et par kontorkilo på hmm)
8) Planlægge og holde en helt fantastisk rund fødselsdag
9) Overbevise gemalen om, at vi skal have MANGE børn
10) Finde nye spændende blogs (tips modtages gerne)
11) Finde mere tid (tips modtages gerne)

Det burde jo være til at klare bare et par stykker, men øh nu må vi se, ik? Man skal jo heller ikke overanstrenge sig. Det er trods alt sjovest at finde på forsætterne. Og derfor nøjes jeg da heller ikke med kun at lave nogen for mig selv:

Da hun endnu selv er for lille, har jeg naturligvis også lavet par forsætter på staruttens vegne. Tadaaa! Here it goes!

1) Begrænse antallet af sygedage til højst én om ugen.  

2) Holde op med at spise mad fra skraldespanden

3) Holde op med at spise ikke-mad som f.eks. juletræspynt i glas

4) Begynde at gå - bare et skridt af gangen

5) Fortsætte med at være nuttet

6) Lære at sige mor

I modsætning til undertegnede forventer jeg naturligvis, at hun arbejder hårdt for at leve op til sine forsætter. Det ville i hvert fald være skønt!

Lidt for tidligt nytårsmorgen

Så er et nyt år skudt i gang, og jeg er SÅ klar til at tage hul på det. Jeg har altid bedst kunne lide de lige årstal og efter et temmeligt råddent år, lyder tallet 2012 virkelig smukt.

Gemalen og jeg var i byen i går, mens starutten hyggede derhjemme sammen med sin morfar. Det var en skøn, skøn aften, der sluttede lidt tidligere, end jeg havde ventet. Vi var nemlig trætte, så vi tog turen hjem allerede kl. 1.15. (Og det er altså det abslut allertidligste man må forlade et selskab nytårsaften.)

Det var lidt nemmere at gå i byen sammen, dengang man ikke skulle tænke på, hvem der skulle stå op - før man overhovedet var kommet i seng - for at lave havregrød til en meget højlydt lille dame. Jeg skal dog ikke klage, for den kære gemal plejer at være rigtig sød til at lade mig sove. I dag (eller i år?) var det derfor min tur til at stå op kl. 7 til hungrende barn og rødvinskuller i maven. Og regnvejr!

Nytårsforsætterne arbejder jeg på lidt endnu - for sådan et par stykker bør der være for det nye år. Så er det underordnet om de bliver overholdt eller ej. Starutten, der forlængst er blevet godt mæt, har dog allerede demonstreret en ny færdighed: Hun kan nu rejse sig op i højstolen, mens hun med hovedet på skrå vinker og siger hejheeeej til sin mor. Det scorede hun ærlig talt ikke særlig mange point på.

Jeg kunne fortsætte skriveriet længe. Jeg har jo ikke været så flittig på bloggen her i december og har en masse juleindlæg, jeg gerne vil have fyret af. Det løb må dog siges at være kørt nu, hvor et nyt år er startet, så de må gemmes til næste jul. I stedet vil jeg brygge noget kaffe og smide et par boller i ovnen. Hvs jeg ikke tager fejl, skal det nok få gemalen ud af fjerene.

Og så kan jeg passende overtage de varme dyner.

Godt nytår!